< tilbage 16-02-2023 - 14:28

Månedens medarbejderportræt: Allan Nielsen

Vi har taget en snak med Allan Nielsen og hans arbejde hos Møller & Buchreitz. Læs med her og lær Allan lidt bedre at kende.

Navn: Allan Nielsen

 

Alder: 17 år

 

Hvorfor ville du gerne i lære hos Møller & Buchreitz?

Vi var flere fra min klasse, som havde hørt, at der var startet et nyt elektrikerfirma i Kolding. Det ville jeg utrolig gerne være en del af. Jeg ville gerne være med fra start og hjælpe Christian og Søren med at opbygge en fed virksomhed. 

Er du glad for det?

Ja, jeg er vildt glad for det. Jeg har været her lidt over tre måneder, og vi har det bare mega godt sammen. Vi er et godt mix af både unge og ældre, som gør det sjovt at gå på arbejde hver eneste dag.

Hvad er den fedeste arbejdsopgave for dig?
Jeg tror ikke, der er en specifik opgave, jeg synes, der er sjovere end andre. Til gengæld får jeg lov til at prøve en masse forskellige ting. Den ene dag er jeg måske med ude og lave en serviceopgave. Den næste dag er jeg med til at starte et nyt projekt. Det synes jeg er helt vildt spændende. 

Hvad laver du, når du ikke er på arbejde?
Jeg spiller håndbold på relativt højt niveau, så det går der en del tid med. Derudover har jeg en lille sidegeschäft, hvor jeg køber og sælger specielle sko og sneakers til alle mulige forskellige folk.

Hvor ser du dig selv om tre år?

Om tre år er jeg i gang med mit sidste år som lærling og er forhåbentlig blevet dygtigere til en masse ting. Læringskurven er i hvert fald stejl her hos Møller & Buchreitz, så jeg glæder mig utrolig meget til de kommende år.

< Tilbage