< tilbage 15-12-2023 - 14:23

Månedens medarbejderportræt: Simon Lind

Vi har taget en snak med Simon Lind om hans første tid hos Møller & Buchreitz. Læs med her. 

Navn: Simon Stange Lind

Alder: 26 år

Jobfunktion: Jeg blev ansat hos Møller & Buchreitz den 1. august 2023. Før det havde jeg blandt andet arbejdet seks måneder på Grønland og renoveret en række hoteller. Nu er jeg blevet ansat som projektmontør, og det er jeg rigtig glad for. Lige nu går vi fem mand på et stort projekt i Kolding, hvor vi er med til at totalrenovere en skole. 

Planer for julen: Jeg skal arbejde mellem jul og nytår, men vi har også en masse andre planer. Hele december har generelt været fyldt med fødselsdage, julefrokoster og andre arrangementer. Min kæreste og jeg skal bl.a. til noget koncert, og så skal vi besøge min far og på julemarked i Flensborg. 

And eller flæskesteg: Min kæreste og jeg holder jul hver for sig. Jeg holder hjemme hos min mor, og der får vi altid andebryst. Den del står min mor heldigvis for, og det plejer altid at være et kæmpe hit. 

Mål og drømme for 2024: Jeg kunne formentlig godt tænke mig at læse videre på et tidspunkt. Jeg er dog lidt nervøs for, om jeg kan affinde mig med at skulle side stille på skolebænken igen, men det er helt klart en af mine drømme på sigt. Derudover håber jeg, at vi skal lave en masse nye fede projekter.  

 

< Tilbage