< tilbage 21-09-2023 - 12:19

Månedens medarbejderportræt: Jesper Andersen

Vi har taget en snak med Jesper Andersen og spurgt ham, hvad han laver i sin fritid og når han er på arbejde hos Møller & Buchreitz. Læs med her.

Navn: Jesper Andersen

Alder: 37 år

 

Arbejdsopgaver: Jeg er ansat som projektmontør og har været i firmaet siden februar 2023. Det meste af den tid har vi arbejdet på et stort projekt, hvor vi har skulle renovere 100 lejligheder. Jeg kan godt li’ at arbejde på projekter, fordi der altid er noget at gå i gang med, hvis man ikke kan komme videre et andet sted. Vi står aldrig stille, og det synes jeg er megafedt. 

 

Fritidsinteresser: Privat bor jeg sammen med min kæreste, vores barn og vores hund i Herslev. Når jeg ikke er på arbejde, går jeg på jagt, når jeg kan slippe afsted med det, og så er jeg ret interesseret i historie. Jeg læser bøger og ser mange dokumentarer om særligt 2. Verdenskrig. Den del af historien har altid fascineret mig helt vildt.

 

Guilty pleasure: Jeg ved ikke, om det er en guilty pleasure, men jeg holder meget af at løbe. Det er en god måde at koble af på, og så holder jeg mig samtidig lidt i form.

 

Fremtidsplaner: Jeg har ikke de store planer om efteruddannelse eller lignende. Jeg vil bare gerne arbejde på en masse fede projekter og give den en skalle, så vi får afleveret de bedst mulige løsninger til vores kunder. 

< Tilbage