Med etableringen af en ny VVS-afdeling fortsætter Møller & Buchreitz sine store vækstambitioner for fremtiden. Jørgen Olsen bliver daglig ansvarlig for den nye afdeling, som på sigt skal styrke virksomhedens position på enterprisemarkedet.
Pressemeddelelse – 16.10.2023
Møller & Buchreitz har oplevet stor vækst, siden el-installatørvirksomheden åbnede i Kolding i april 2022.
Medarbejderantallet er vokset fra fem til flere end 25 på halvandet år, og nu er tiden kommet til at realisere næste skridt i firmaets vækststrategi.
Fra 01.10-2023 åbner Møller & Buchreitz således en ny VVS-afdeling, som på sigt skal blive en integreret del af en i forvejen velfungerende el-afdeling.
- Vi har i en længere periode ønsket at starte en VVS-afdeling, da vi ser store synergieffekter i at koble det sammen med vores el-arbejde. Derudover har vi haft et ønske om at udvide vores markedsposition, så vi står endnu stærkere, når vi i fremtiden skal arbejde med nye firmadomiciler, renoveringsopgaver eller boligbyggerier, fortæller Christian Møller, direktør i Møller og Buchreitz.
Søren Buchreitz tilføjer:
- Den nye VVS-afdeling kommer til at passe godt ind i vores måde at drive el-forretning på. Det er langt henad vejen de samme kunder og opgaver, som vi i fremtiden kan løse endnu bedre. Vi har derfor store forventninger til den nye afdeling, og vi glæder os helt vildt til at komme i gang med arbejdet.
Erfaren afdelingsleder
I spidsen for den nye VVS-afdeling har Møller & Buchreitz A/S ansat Jørgen Olsen som ny daglig leder.
Jørgen har mange års erfaring fra branchen og har arbejdet med alt fra kundekontakt til tilbudsgivning, projekthåndtering og indkøb.
Søren Buchreitz glæder sig over ansættelsen af Jørgen Olsen:
- Vi er sikre på, at vi i Jørgen har fundet den helt rigtige mand til at stå for den daglige drift af Møller & Buchreitz VVS. Han kommer med stor erfaring og vil uden tvivl supplere både Christian og jeg rigtig godt. Vi ser meget frem til samarbejdet, siger Søren Buchreitz.
For yderligere info
Søren Buchreitz: 23 69 08 00 Mail: sb@35111111.dk
Jørgen Olsen: 44 12 27 40 Mail: jo@35111111.dk