Eddi Nielsen er næste levende billede i vores række af medarbejderportrætter. Læs med her og lær Eddi lidt bedre at kende.
Navn: Eddi Nielsen
Jobfunktion: Serviceleder i VVS-afdelingen
Hvad laver man som serviceleder hos Møller & Buchreitz VVS?
Jeg er ansvarlig for alle serviceopgaver i VVS-afdelingen. Sideløbende arbejder jeg i øjeblikket på fire store erhvervsprojekter. Det handler om alt fra byggemøder til koordinering med vores montører, så mine arbejdsopgaver spænder ret bredt.
Hvor mange år har du arbejdet i VVS-branchen?
Jeg gik i lære i 1992 og blev udlært i 1996, så det er efterhånden nogle år siden. Jeg blev ansat hos Møller & Buchreitz i august 2024.
Hvad laver du, når du ikke er på arbejde?
Jeg er gift og har tre børn, så der bruges en masse tid med familien – blandt i vores campingvogn, når det kan lade sig gøre. Når jeg skal slappe af, går jeg på jagt eller kører en tur på min motorcykel. Derudover har jeg været frivillig fodboldtræner og holdleder i 17 år.
Hvordan kommer resten af 2025 til at forløbe?
Vi arbejder stenhårdt i VVS-afdelingen for at løbe det hele i gang. Det er en vildt spændende proces, hvor man lærer en masse, men man kommer ikke sovende til det. Vi arbejder stenhårdt, og det begynder også at afspejle sig i mange af de opgaver, vi får tildelt. På det personlige plan runder jeg et skarpt hjørne her til sommer, når jeg bliver 50 år. Det samme gør min kone, så det skal vi helt sikkert have fejret på et tidspunkt, lyder det fra Eddi.