Møller & Buchreitz har ansat en ny medarbejder til at hjælpe med diverse HR- og administrative opgaver.
Majbrit Graff starter i dag i en nyoprettet stilling hos Møller & Buchreitz, hvor hun bl.a. skal arbejde med HR og en række administrative opgaver.
Derudover er det tanken, at Majbrit skal blive et fast holdepunkt på kontoret for både medarbejdere og kunder.
Hovedpersonen glæder sig til opgaven og ser frem til at tilføre M&B en lang række nye kompetencer.
- I en verden, hvor arbejdslivet ofte er fyldt med stress og høje krav, er det vigtigere end nogensinde før at anse sine medarbejdere som mere end blot en arbejdskraft. Min største kerneværdi er at passe på det hele menneske, der går på arbejde, da anerkendelse af deres trivsel, både fysisk og mentalt, er afgørende for produktiviteten og arbejdsglæden. Jeg ser frem til at arbejde sammen med mine nye kollegaer og være med til at skabe en positiv og effektiv arbejdsplads for alle, forklarer Majbrit.